{"id":39,"date":"2018-01-29T20:36:43","date_gmt":"2018-01-29T20:36:43","guid":{"rendered":"http:\/\/williamssyndrom.dk\/?page_id=39"},"modified":"2018-02-19T06:24:55","modified_gmt":"2018-02-19T06:24:55","slug":"om-williams-syndrom","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/williamssyndrom.dk\/?page_id=39","title":{"rendered":"Hvad er Williams syndrom?"},"content":{"rendered":"<p>Williams syndrom er medf\u00f8dt og viser sig ved en r\u00e6kke forskellige symptomer. Disse forekommer p\u00e5 forskellig m\u00e5de og i forskellig udstr\u00e6kning. En person med Williams syndrom har som regel ikke alle symptomer.<\/p>\n<p><strong>HVORDAN STILLES DIAGNOSEN?<\/strong><br \/>\nB\u00e5de drenge og piger kan have Williams syndrom. I Danmark er det ikke set hos s\u00f8skende. Diagnosen stilles p\u00e5 grundlag af kombinationer af f\u00f8lgende symptomer: trivselsproblemer i sp\u00e6d\u2013 og sm\u00e5barnsalderen, hjertefejl, de typiske ansigtstr\u00e6k, psykisk\u2013 fysisk- og motorisk udviklingh\u00e6mning, samt et for stort kalkindhold i blodet i sp\u00e6dbarnsalderen. Ved en diagnostisk blodpr\u00f8ve kan der i 95% af tilf\u00e6ldene p\u00e5vises et tab af arveanl\u00e6g p\u00e5 kromosom 7. Der f\u00f8des ca. 2-4 b\u00f8rn om \u00e5ret i Danmark med Williams syndrom.<\/p>\n<p><strong>S\u00c6RLIGE TR\u00c6K VED WILLIAMS SYNDROM<\/strong><br \/>\nHos personer med Williams syndrom kendetegnes ansigtstr\u00e6kkende oftest ved en bred pande, en lille<br \/>\nopstoppern\u00e6se med brede n\u00e6sebor og bred flad n\u00e6seryg, runde kinder og bred \u00e5ben mund med store l\u00e6ber. En stjerneformet ring i \u00f8jets regnbuehinde er almindelig. Spiseproblemer er almindelige, is\u00e6r i de f\u00f8rste leve\u00e5r. B\u00f8rnene har sv\u00e6rt ved at sutte, synke og senere tygge. Der ses en stor frekvens af tandstillingsfejl. B\u00f8rnene er ofte urolige, gr\u00e6dende og har s\u00f8vnproblemer. Den fin- og grovmotoriske udvikling er forsinket. B\u00f8rnene kravler senere og g\u00e5r som regel f\u00f8rst ved 2-3 \u00e5rs alderen. Gangen er\u00a0 karakteristisk. B\u00f8rnene l\u00e6rer sent at tale, de fleste udvikler et meget varieret sprogbrug, men taler dog mere end de forst\u00e5r og eftersnakker. Personer med Williams syndrom har en udadvendt adf\u00e6rd, de er \u00e5bne og tillidsfulde. Overf\u00f8lsomhed over for s\u00e6rlige former for st\u00f8j og h\u00f8je lyde er karakteristisk. Mange har dog en god sans for musik. Levealderen er almindeligvis ikke nedsat. De fleste f\u00e5r tidligt meget markerede ansigtstr\u00e6k og gr\u00e5t h\u00e5r omkring 30-\u00e5rs alderen, men det er ikke en generel aldring. Williams syndrom medf\u00f8rer som regel flere andre symptomer end beskrevet.<\/p>\n<p><strong>BEHANDLING<\/strong><br \/>\nWilliams syndrom er medf\u00f8dt og livsvarigt. Symptomerne til syndromet kan behandles. Et for h\u00f8jt\u00a0 kalkindhold i blodet i sp\u00e6dbarnsalderen behandles hos nogle med kalkfattig kost. Synke og tygge\u00a0 problemer kan bearbejdes med mundtr\u00e6ning. Uregelm\u00e6ssige t\u00e6nder og skelen kan reguleres. Hjertefejl\u00a0 kan fjernes ved operation, hvis det sk\u00f8nnes n\u00f8dvendigt. Diverse infektioner kan behandles. Mange b\u00f8rn og voksne har behov for specielle tilbud i deres dagligdag s\u00e5som st\u00f8ttep\u00e6dagog, talep\u00e6dagog, fysioterapeut eller ergoterapeut.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Williams syndrom er medf\u00f8dt og viser sig ved en r\u00e6kke forskellige symptomer. Disse forekommer p\u00e5 forskellig m\u00e5de og i forskellig udstr\u00e6kning. En person med Williams syndrom har som regel ikke alle symptomer. HVORDAN STILLES DIAGNOSEN? B\u00e5de drenge og piger kan have Williams syndrom. I Danmark er det ikke set hos s\u00f8skende. Diagnosen stilles p\u00e5 grundlag &hellip; <a href=\"https:\/\/williamssyndrom.dk\/?page_id=39\" class=\"more-link\">L\u00e6s videre<span class=\"screen-reader-text\"> &#8220;Hvad er Williams syndrom?&#8221;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-39","page","type-page","status-publish","hentry"],"jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/williamssyndrom.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/39","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/williamssyndrom.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/williamssyndrom.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/williamssyndrom.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/williamssyndrom.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=39"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/williamssyndrom.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/39\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":156,"href":"https:\/\/williamssyndrom.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/39\/revisions\/156"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/williamssyndrom.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=39"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}